It takes a village
Når UN17 Village står færdigt i efteråret 2024, vil det rejse sig som et nyt, betydningsfuldt vartegn for Ørestad, der samtidig markerer afslutningen på 25 års udvikling af det københavnske bykvarter.
"It takes a village to raise a child". Sådan lyder et gammelt ordsprog, og vi tror på, at den moderne landsby, hvor fællesskabet og naboskabet har de bedste betingelser, kan løse mange samfundsproblemer.
Derfor er alle fem bygningers stueetager dedikeret til fællesområder, der hver har forskellige funktioner, såsom spisehus, forsamlingshus og delecentral. Vores ambition er, at vi ved at skabe gode fysiske rammer for fællesskabet kan bidrage til, at der opstår en naturlig sammenhæng mellem beboerne i UN17 Village.
UN17 Village er stadig under opførelse, og på nuværende tidspunkt står de to bygninger Lunden og Kronen færdige. De første cirka 200 beboere er flyttet ind i boligerne, mens bygningerne Søen, Spidsen og Noli forventes færdige i løbet af 2024. I alt vil der bo godt 1.100 beboere i UN17 Village.
Der kunne naturligvis ikke være blevet noget UN17 Village uden dygtige arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og entreprenører. Herunder kan du se, hvem vi har arbejdet sammen med på byggeriet.